Gralsægteskabets hemmelighed

Gralsægteskabet er en måde at elske på og forpligte sig til hinanden, som gik tabt i 1200 tallet, da 100.000 vis af katharer i Sydfrankrig (Languedoc) blev forfulgt og slået ihjel af romerkirkens soldater. Denne begivenhed, kendt som det albigensiske korstog (1209-44), markerede en skæbnesvanger drejning i Europas åndelige historie og er en begivenhed, som på besynderlig vis er stort set ignoreret i den officielle historiefortælling.

Min forståelse af dette mysterium kom i 2004 i forbindelse med et indre healingsarbejde. Spontant kommer jeg i kontakt med noget, som kunne være en oplevelse fra et tidligere liv.

Jeg oplever en blokering i relation til det ”at lykkes.” Jeg går ind i det og får et billede af at blive ført ned i en fangekælder i en middelalderborg. De ”strækker mig” på pinebænken, indtil lemmerne falder af. Jeg har en oplevelse af at bære på en hemmelighed – ”Clavis Solis” (Nøglen til solens hjerte). Min største sorg er, at jeg ikke kan give nøglen og dens hemmelighed videre.

Jeg går tilbage til tidligere i dette liv og ser, at jeg bor i en åndeligt højt udviklet kultur. Det ligner katharerne. Jeg ser min kone i dette liv. Hun er smuk og har et rundt ansigt. Men det, som virkelig slår mig er kærligheden. Den er åben og levende. Som en strømmende glæde over at kunne give sandheden og lyset videre til andre (børn og voksne).

Ægteskabet er en gral, hvor energi strømmer ind i fællesskabet. Man er bevidst om dette og henter sin glæde i denne bevidsthed. Personen er til for familien, familien tjener fællesskabet, fællesskabet tjener nationen osv. Overalt er der en bevidsthed om, at man ved at hjælpe hinanden til indsigt, healing og gudserkendelse tjener noget større end én selv. Det er dog ikke en intellektuel forestilling, men en levende virkelighed.

Jeg går længere tilbage og ser en smuk bryllupsceremoni, hvor vi har blomsterkranse i håret. Det er et gralsægteskab. Gralsægteskabets grundlæggende løfte er som følger:

Han:      Jeg dedikerer mig til at lutre mine begær i kærlighedens ild, så jeg kan befrugte Moderen med nænsomhed og visdom.

Hun:      Jeg dedikerer mig til at skabe rum i mit liv, for styrke og mod, så jeg kan modtage Faderens kraft og visdom.

Begge:   Og sammen tjener vi menneskeheden.

Dette ægteskabsritual repræsenterer en anden måde at tænke kærligheden på, som efter min mening har større mulighed for, at kærligheden kan blomstre.