Indlæg

Bjergager Stencirkel er den største stencirkel som er rejst i over 1000 år i Skandinavien og er således et magtfuldt symbol på en vilje til at heale de sår, som 1000 års kristendom har påført de gamle feminine visdomstraditioner og åbne døren til et nyt samarbejde mellem det maskuline og feminine. Cirklen blev skabt i foråret 2015 som optakt til Worldstory Festival 2015.

På Bjergager har vi bygget en række kraftsteder, som giver mulighed for at forbinde sig til naturen, kosmos og vores iboende åndelige kræfter. De to mest betydningsfulde kraftsteder er nok stencirklen og Merlins Gate, også kaldet “Sandhedens Sværd” som er omdrejningspunktet for en sværddragningsceremoni, der finder sted under Worldstory Festival, og hvor deltagerne får mulighed til at træde ind i Livets Ring og dermed dedikere sig dybere ind i deres åndelige arbejde. Ceremonien i 2016 startede i stencirklen og endte ved sværdet, og de to kraftsteder blev således på fornemste vis forbundet. Mange af de, som var tilstede, udtrykte at dette års ceremoni om muligt var endnu stærkere end sidste års ceremoni.

Nu har cirklen stået på Bjergager i lidt over et år. Vi byggede cirklen med den forståelse at den symboliserede porten til en ny virkelighed, og vi må konstatere at denne nye virkelighed manifesterer sig rundt om os med rivende hast og på måder vi slet ikke kunne have forudset.

Worldstory16-3151

Worldstory16-3556 Worldstory16-3413

“Tid og rum er måder vi tænker på, ikke tilstande vi lever i.” Så klart har Albert Einstein formuleret hans konklusioner om virkeligheden, baseret på hans banebrydende relativitetsteori.

Vores begreb om “virkelighed” er enormt betydningsfuld, for det, som er virkeligt, er per definition betydningsfuldt, og det, som er uvirkeligt, er per definition ligegyldigt, eller endog farligt, i det omfang man møder mennesker, som tror, det faktisk er virkeligt. Omkring 15 års alderen gik det op for mig, at “mennesker er i stand til at tro på det argeste vrøvl”. Det stod helt klart for mig, at blot fordi mennesker (inklusive mig selv) troede fuldt og fast på noget, så beviste det absolut ingenting. Religionskrigene viste med alt tydelighed, at folk var villige til at gå i døden for forestillinger, der var det skinbarlige nonsens, så det efterlod mig med et helt afgørende spørgsmål: Hvad kan jeg egentlig tro på?

Mit ønske om at forstå universet fik mig til at rejse til Østen som 18 årig, og jeg besøgte en lang række mystikere og guruer i Indien, som andre lovpriste for deres visdom og mystiske erkendelser. Men jeg var ikke særlig imponeret. Jeg oplevede f.eks. at hvis man stillede et kritisk spørgsmål, som udfordrede nogle centrale præmisser i deres forestillingsverden, så fik man ikke noget meningsfuldt svar, men blev affærdiget med ligegyldigheder og en kommentar om, at man “manglede tillid.”

Så løsningen var altså, at man skulle have blind tillid til ting, som ikke gav mening. Det var jeg ikke parat til.

Derfor besluttede jeg mig til at læse fysik på DTU, da jeg kom hjem. I tre år fordybede jeg mig i kvantefysik og erkendelsesteori, indtil det en dag stod mig klart, at mens mine lærere beherskede teorierne rent matematisk, så forstod de reelt ikke, hvad de betød. Teorierne var med andre ord beskrivende, men ikke forklarende. Det forklarede nemlig ikke, hvordan den “dybe virkelighed” bag fænomenerne så ud.

En af udfordringerne inden for moderne fysik er, at der er ikke mindre end 9 konkurrerende fortolkninger af, hvad kvantefysikken egentlig betyder. Der er ikke så mange, som er klar over, hvor dyb splittelsen egentlig er på dette punkt, men den er fundamental. Og en enighed er ikke lige i sigte. Forskerne refererer til denne uenighed som “virkelighedsspørgsmålet.”

Det skulle tage mig yderligere ca. 20 års selvstændig forskning, der omfattede studier af ting som “okkult kemi,” indgående studier af Alice Baileys teosofiske værker, Bohrs og Einsteins biografier og oprindelige tanker, samt en helt ny fortolkning af kvantefysikken, som informationsteori, formuleret i 1997, førend brikkerne begyndte at falde på plads.

Den korte historie er, at hvis man vender hele problemet på hovedet, og fortolker kvantefysikken som en bevidsthedsteori, så giver det hele mening, og det bliver tydeligt, hvad der egentlig er virkeligt. Det centrale problem, som fysikere har kæmpet med i over 100 år, er antagelsen, at der faktisk findes en objektiv virkelighed. Hvis man holder fast i denne antagelse, så leder det nemlig til absurde konklusioner. Forskerne har godt kunne se, at konklusionerne var absurde, men de har ikke været parate til at se løsningen, fordi den er så radikal.

DER FINDES NEMLIG INGEN OBJEKTIV VIRKELIGHED.

Bogen “På Randen af Fornuft” handler om denne problemstilling, videnskabeligt, psykologisk og historisk.

Første del af bogen gennemgår kvantefysikkens udvikling og hele den centrale problemstilling om “virkelighedsspørgsmålet,” så læseren forstår, hvorfor dette spørgsmål er så fundamentalt og ender med formuleringen af en bevidsthedsteori kaldet “Reciprocitetsteorien.” Reciprocitetsprincippet er nemlig en generalisering af relativitetsprincippet, som også omfatter det subjektive felt, og baseret derpå bliver det muligt at udlede kvantefysikken som en uundgåelig konsekvens af, at tanker udkrystalliserer sig i lys og skaber en tilsyneladende objektiv virkelighed.

Anden del gennemgår myternes og kristendommens historie, herunder eksistensen af skjulte koder i Biblen og tempelriddernes hemmelighed. Tilsammen giver det læseren et unikt indblik i vores åndelige fortid, som afsæt for at reformere vor åndelige samtid.

Bogen er skrevet af Rolf Jackson og er under udgivelse.

“Du skal bygge Merlins Gate!”

Sådan kom inspirationen om Sandhedens Sværd første gang til mig i en meditation i 2005. Jeg var meget mystificeret og prøvede naturligvis at se, om jeg kunne få en dybere forståelse for, hvad denne Merlins Gate var for en størrelse. Men det eneste, jeg kunne se, var en stor sten, som stod på en mark. Det gav ikke specielt meget mening.

Dette fortsatte i en periode på tre år, hvor jeg af og til vendte tilbage til denne inspiration, i et forsøg på at finde ud af, hvad det var jeg skulle bygge. Men igen og igen – en sten på en mark. Jeg prøvede at se, om der stod noget på stenen. Men nej, ingenting.

Men så pludselig en dag i foråret 2008 skete der noget uventet. Pludselig var der et sværd i stenen, og det gik op for mig, hvad Merlins Gate var. Det var Sandhedens Sværd, Arthurs sværd Excalibur. Det var sværdet i stenen.

At manifestere sværdet i stenen var en kæmpe udfordring. Hvem var jeg til at lave dette sværd? Men min nysgerrighed og skabertrang tog overhånd, og da vi samtidig fandt en sten på ejendommen, som var perfekt til formålet, så var sagen afgjort. Ved hjælp af nogle dygtige håndværkere fik vi skabt det flotte monument, som står i Bjergagers have i dag.

Det er en kraftfuld oplevelse at stå foran Sandhedens Sværd. Og vi bruger det bl.a. til rituelle formål. At trække sværdet er et symbol på, at man ønsker at frigøre sit sind (sværdet) fra materiens fængsel (stenen). Det har dog også mange andre betydninger, og i det hele taget, så kan den form for symboler ikke tillægges én autoritativ betydning. Men for mig er den et symbol på kongekraften, og at trække den er symbol på, at man ønsker at blive en konge (i sit eget rige, altså i ens eget sind). I den forstand er vi alle konger/dronninger.

Merlins Gate blev det første af en række kraftsteder, vi har skabt og planlægger at skabe på Bjergager. Det er en måde at forankre de åndelige visioner i landskabet omkring os og er med til at bringe himlen ned på jorden.