Udødelighedens spejl

af Rolf Jackson

17. Den sidste rejse

Årene gik, og kong Facio nærmede sig sin sidste rejse.

'Min kære,' sagde han en dag til sin dronning. 'Din kærlighed har været så smuk og sand, som nogen mand kan ønske sig. Men nu er tiden kommet til et sidste offer, som måske vil falde dig svært.'

'Sig frem min elskede,' svarede dronning Flora, 'Der er intet, jeg ikke vil give dig.'

'Det glæder mig at høre, for det er din drage, jeg vil bede dig om.'

Facio så, at det gav et sæt i Flora. Det havde han også regnet med, at det ville gøre.

'Drager som Smirg hører ikke hjemme i dette rige,' fortsatte han, 'jeg vil derfor bede ham om at flyve mig tilbage til Sødronningens rige og forblive der med mig. Fremover vil drageblod alene være noget, som findes skjult i menneskernes allerinderste hjertekammer.'

Flora skulle til at protestere, men idet hun huskede de mange prøvelser, Facio havde været igennem for at befri landet for ondskaben, kunne hun ikke andet end at acceptere hans ønske, uagtet at det smertede hende dybere, end nogen dødelig ville kunne forstå.

'Hvis du mener, at det er nødvendigt, min elskede, så lad det være sådan,' sagde hun til sidst, mens en stille tåre røbede hendes sorg over at miste sin drage.

Facio kiggede kærligt på hende, med hans ene øje. 'I dag, min kære. Først i dag er du for alvor blevet en dragebetvinger,' sagde han og smilede inderligt. Flora gengældte hans inderlige smil, og man skal nok selv have været dragerytter for helt at forstå, hvad Facio mente med det.

Efter megen festivitas, hvor folket kunne tage behørig afsked med kongen, stillede kong Facio sig en tidlig morgen op på slottets øverste balkon og begyndte at synge en sang, som Flora aldrig før havde hørt. Den var så smuk, at det var, som om selve Sødronningen var der på balkonen sammen med dem. Smirg lystrede villigt kong Facio's bud, og Flora undrede sig over, at Facio sådan uden videre kunne kommandere med Smirg, som aldrig havde lydt andres bud end hendes eget. Men nu lød han også kongens bud.

Kong Facio lettede fra slottet på ryggen af Smirg og kredsede en sidste gang omkring slottet, idet han vinkede farvel til sin familie og sit folk, inden han satte kursen imod det åbne hav.

Først da gik det op for dronningen, at hun i alle disse år havde været gift med en drage.

>> Tilbage til oversigten