Udødelighedens spejl

af Rolf Jackson

14. Dragerytteren

Årene gik og en ny generation af unge mennesker, som ikke havde kendt andet end tyranniet, voksede op. Blandt disse, var en ung pige ved navn Flora, som brændende drømte om frihed og kærlighed. Siden sin tidligste barndom havde hun elsket Facio's digte, og den dag hun fyldte seksten år, besluttede hun sig for at finde det hellige bjerg.

Så længe Flora kunne huske havde hun bedt til Søprinsessen om hjælp og vejledning. Hun vidste, at Søprinsessen levede inde i hende. Hun kunne mærke den kærlighed, der ingen død kendte og vidste med sig selv, at det hellige bjerg var virkeligt, og at nøglen til at besejre dragen var dér.

Digtene antydede, hvordan bjerget kunne findes. Men det var kun efter mange års søgen og utallige strabadser, at hun endelig fandt det. Der, oppe på bjerget, fandt hun så en enøjet eremit og gættede ganske rigtigt på, at hun havde fundet den berømte skjald, som i mange år ikke havde ladet høre fra sig.

Idet Flora trådte ind i hans grotte, sagde eremitten blot; 'Det var på tide. Jeg har ventet længe på dig.'

Flora kiggede forbavset på ham og spurgte, 'hvordan kunne du vide, at jeg var på vej?'

'Ved du ikke, at jeg alene har digtet mine sange og fortalt mine historier, for at du skulle finde vej hertil!' sagde han alvorligt. 'Du alene har troet tilstrækkeligt på, at det var sandt, til at overvinde alle vanskelighederne. Derfor er det alene din kærlighed, som kan besejre dragen.' Men så bredte der sig langsomt et strålende smil på hans ansigt, der afslørede, hvor stor hans glæde var over, at hun endelig var kommet.

Først kunne Flora intet sige, så overvældet var hun. I alle de år, hvor hun havde søgt bjerget, havde der været en lille rest af tvivl i hendes hjerte, om det nu også kunne være sandt. Glædestårerne trillede derfor ned af hendes kinder, nu hvor hun havde fået vished for, at det hellige bjerg virkelig fandtes.

'Hvordan gør jeg så det?' fremstammede hun med skælvende stemme, for det var netop, hvad hun havde drømt om i alle disse år.

'Ved at synge for den,' svarede Facio roligt. 'Alle drager længes efter at blive sunget for, og ingen drage kan modstå den, som uden frygt synger dragesange for den. Sådan kan du gøre dragen til din tjener. For når den har vænnet sig til din sang, kan den ikke leve foruden den.'

Facio holdt en pause, og sagde så; 'Men vid, at hvis du nærer den mindste frygt eller tvivl, selv om det blot er et øjeblik, så vil dragen æde dig i en enkelt mundfuld.' Facio smilede. Han så med sit indre øje, at Flora godt vidste dette.

'Kan du lære mig at synge for den?' spurgte hun så.

'Ja,' svarede prinsen. Og så lærte prinsen hende at synge.

Flere år gik, mens Facio trænede Flora i dragesange og indviede hende i mange andre mysterier. Ind imellem kom også en ung mand, som havde troet så fuldt og fast på Facio's historier, at han havde overvundet alle strabadserne og fundet bjerget. For et eventyr er blot en stor løgn, som skjuler en endnu større sandhed, og blandt menneskene har der altid været de, som har været i stand til at opfatte de skjulte budskaber.

Disse unge mænd trænede Facio i ridderskabets kunst og lærte dem om dragernes hemmeligheder. Han lærte dem også om broderskabets lov, som er den mest grundlæggende lov i universet. Ja, faktisk er det denne lov, som får hele universet til at bevæge sig. Men det er en helt anden historie.

Da syv år var gået, sagde Facio pludselig en dag, at nu var tiden inde til at befri landet for dragen.

'Alt vigtigt arbejde kræver grundig forberedelse,' sagde han med et underfundigt udtryk i ansigtet, 'og syv år er ikke lang tid at forberede sig på at besejre en drage. Men folket lider, og man skal heller ikke trække ting i langdrag,' fortsatte han, og så grinede de alle sammen. Men bag latteren kunne de alle mærke alvoren.

Forklædt som bønder og med deres våben skjult under kutterne, drog den lille gruppe af sted. I løbet af årene havde tolv unge mænd fundet vejen til det hellige bjerg, og Facio havde derfor nu tolv riddere, som kendte til hjertets hemmeligheder. De ville komme til at udgøre fundamentet i den hær, som Facio agtede at rejse i kampen mod Malagant.

Men først måtte dragen uskadeliggøres.

>> 15. Dragesangen