Udødelighedens spejl

af Rolf Jackson

9. Afskeden

Da han endelig var klar til at drage afsted, og prinsessen kom for at tage afsked, sagde han 'Jeg ville langt hellere dø end at rejse fra dig, men mit hjerte tvinger mig til at gå denne vej.'

Søprinsessens øjne var røde af de mange tårer, hun havde grædt om natten, og nu da hun stod foran prinsen, begyndte tårene igen at trille ned ad hendes bløde kinder. 'Jeg ligeså. Der findes intet mere smertefuldt end at skilles fra sin sande kærlighed, og dog forstår jeg, at du må gå.'

Hun rakte ham en smuk og kraftfuld guldring med en perfekt perle indlagt deri. 'Tag denne ring med dig og vid, at når som helst du gnider på perlen, vil jeg være hos dig.'

'Og her,' fortsatte hun, 'er himmeldronningens lys.' Hun rakte ham et lille fint bearbejdet sølvkors, hvor korsets hjerte bestod af en fuldstændig klar diamant. 'Når alt andet lys forsvinder, lyser det for den, som frygtløst møder mørket.'

Så tog prinsessen et smukt forarbejdet sværd frem og rakte til ham. 'Jeg har endnu en gave til dig. Det er sværdet Elector - sandhedens flamme. Hvis du bruger det med fred i hjertet, kan du ikke slå et slag forkert. Tag det, men brug det med visdom.'

Prinsen kiggede taknemmeligt på hende og hans hjerte skælvede af bevægelse over de dyrebare gaver.

'Mit sidste råd til dig er følgende,' sagde prinsessen, mens hun kiggede tårevædet ind i hans dybblå øjne. 'Lyt kun til den stemme, som er lydløs, og se kun på det, som er usynligt for de indre såvel som de ydre sanser. Sådan vil du finde dragens øje.'

Nu var det prinsens tur til at fælde tårer, og så tog de deres afsted uden at sige mere. For hvilke ord kan meningsfuldt ytres i en stund som denne.

>> 10. Stemmernes skov