Oversigt og nyheder Artikler og hæfter
Hvem er vi?
Bjergagers historie
|
|
![]() ![]()
Bjergagers historie (2005-2011)(af Rolf Jackson)Inspirationen til Bjergager kom d. 26 dec. 2004 kl. 11 på akkurat samme tidspunkt som tsunamien ramte Asien. På spørgsmålet 'Hvad skal der til at vække det danske folk?' kom svaret i form af en vision om et spirituelt center på fyn præget af syntese (enhed). Min daværende kone (Rie) og jeg fandt Bjergager og overtog det 1. juli 2005. Jeg havde fået at vide indefra at "alt hvad der ikke stod i lyset" ville falde her. Tre uger senere skulle jeg skilles. Skilsmissen ændrede fuldstændig projektets forudsætninger. I stedet for at blomstre i det ydre blev det til en indre rejse som afspejles i de visioner, der langsomt voksede frem. I de første to år var en række personer involveret i projektet, men i processen med eksistentielt at konfrontere magtens og kærlighedens skygger gav de fleste op. Igen og igen stod vi på tærskelen til at manifestere en helt ny vibration. Og hver gang faldt tingene fra hinanden i den 11. time. I sommeren 2007 stabilisere Bjergager sig, idet det nu var Rolf og Bodil der boede på stedet. Arbejdet med at kaste lys ind i skyggerne gik i stigende grad i kunstnerisk retning og blev bl.a. til historien 'Grail Wars' der er en mytisk genskrivning af menneskehedens historie. Handlingen finder sted op til 'The End of Time' i 2012 og håbet er at den når at udkomme internationalt inden da. Processen på Bjergager gik ind i en ny fase i november 2010. Her stiftedes partiet Kosmopolitisk Alliance. I årene der er gået, har Bjergager båret vægten af denne politiske energi (magtaspektet). Nu hvor det politiske projekt har egne ben at gå på er energien på Bjergager blevet meget friere. I februar 2011 skete endnu en betydningsfuld ting. Efter mange års arbejde med at formulere et teoretisk fundament for det bevidsthedsmæssige arbejde kom en række vigtige indsigter. Det er blevet til artiklen "Deriving a Quantum Theory of Consciousness" som søges udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Gaia Consciousness Institute, som er et af Bjergagers søsterprojekter får nu også et mere selvstændigt liv. Det har også gjort energien på Bjergager lettere. Befriet for vægten af det forskningsmæssige og politiske arbejde går Bjergager Solby nu ind i en ny fase, hvor letheden og skønheden i højere grad kan folde sig ud. Det har været vanskeligt indtil nu. Vi er kun mennesker og det har været et næsten umenneskeligt indre pres at gøre op med de begrænsende tankeformer og vrangforestillinger, som gennemsyrer samfundet. Men nu er arbejdet i det væsentlige gjort og nye muligheder byder sig til. Det politiske og videnskabelige arbejde giver fællesskabet et fundament så det står solidt. Det giver en referenceramme og en ledestjerne i forhold til vore prioriteter. Men fællesskabet i sig selv er noget andet. Det er et sted hvor lyst og glæde danner rammen om et smukkere liv. |