··:: HER ER MERE OM FESTEN ::··

Vi fejrer sommerlivet med et stort sommertræf, hvor vi rykker ud i det grønne! Hist hvor vejen slår en bugt, danse-fester vi så smukt:
Avalonhuset · Bjergager (Åsum Bygade 18, 5240 Odense NØ)

Sæt et stort kryds i kalenderen og glæd dig til varme vibrationer og danseglæde i omgivelser, hvor der er højt til loftet!

15.00 Adgang til haverne, varme drikke og kager – præsentation af det nye Avalonhus m.m.
17.30 Fællesspisning, nyd maden fra lækker buffét og grill det du vil spise.
19.00 Lotussalen åbnes
19.30 Afrikansk Dans: workshop med unikke Akinyi
21.00 Dansegulvet åbner – to stjerneglade muser: DJ Caplu & DJ Pichi
22.30 Event / præsentation
22.45 Dansegulv fortsætter
01.00 Kom smukt videre

Kom om eftermiddagen – pris for buffét forventes at blive 85 kr. (Bar hvor du kan købe kolde/varme drikke og lækkerier åben fra kl. 15)
Kom om aftenen – entré inklusive garderobe forventes at blive 110 kr. (Bar åben frem til 01)

AFRIKANSK DANSEWORKSHOP “THUM”
Akinyi Nyawade er født i Kenya, og på modersmålet Luo betyder ”Thum” sang, dans og musik.
Akinyi er en meget erfaren, livsglad og inspirerende workshopleder – glæd jer til herlig guiding med inciterende dansenumre, der sætter gang i både krop og stemme!

Afrikansk Dans er for alle og er en umiddelbar vej til glæde, mens vi skaber kontakt til os selv og andre. De bare fødder sætter en rytme og en bevægelse i gang. Dans er en sjov måde at hente både glæde og styrke på. Gennem Dans og Grounding kommer du til at mærke hele kroppen og nyde at bevæge dig!

”Jeg kommer så nemt til at grine når jeg danser”

Akinyi er Danser, Dansecoach, kursus- og foredragsholder.
Siden 1996 har Akinyi stået på scenen og har optrådt med adskillige afrikanske dansegrupper, bandet Zebra, Corona Danseteater og teatergruppen Bantaba. Udover solooptræden har hun afholdt kurser og foredrag på virksomheder, institutioner, skoler og for private. I 2013 tog hun Danse Coach uddannelsen hos Zitta De Fries.
Læs mere på www.abundanceclub.dk

Snekrystal til hjemmeside

Har du nogensinde taget et snefnug på spidsen af din finger og virkelig SET, beundret og nydt den magiske lysende skønhed, som stråler lige dér for øjnene af dig? Lige indtil varmen fra dig får krystallen til at smelte til en dråbe vand… Det er skaberkunst på mesterplan og vidner om livets storhed, i min verden.

I det jeg vågner, en gryende vintermorgen i december, fornemmer jeg sne i luften. Nu varer det ikke længe, kan jeg mærke, før den magiske fine hvide sne igen fortryller vor verden for en tid. Så hvid, så blid. Så inderlig kold og mørk en tid. Det indre lys og den indre hjerteflamme må varme os og hinanden, når mørket og kulden svøber sig omkring os.

Sneens kulde lyser op, så lyset kan også være frysende koldt her på vor jord. Ligesom mørket, inde i vor mors mave, er det varmeste og blødeste og tryggeste, som findes. Planeten, hvor kærligheden, kontrasterne og modsætninger mødes og forenes, i os og omkring os, om vi vil.

Livet Er, ligesom kulden og varmen, lyset og mørket, og evigheden. Og jeg elsker den frihed, jeg som sjæl er givet, til at skabe skønhed og magiske fortryllende eventyr, som bringer lys og mørke, farver og elvertoner helt ind i menneskets verden. Ligesom skønheden og regnbuen i et enkelt snefnugs krystalmønster.

Glædeligt vinterhjertelys og kærlig snefnugsfilosofi her fra mit elverunivers. Må vi alle, mere og mere, åbne os for at se og elske jorden og de mirakler, vi omgives af, hvert et øjeblik, vi er givet * * *

Snekrystal 3 til hjemmesideSnekrystal 4 til hjemmeside