Ord er fattige, når det kommer til at beskrive de mange dimensioner og facetter, der vokser ud af en festival som Worldstory Festival. Vi vil derfor lade billederne tale for sig selv og sige inderligt tak til alle de mange dejlige frivillige, musikere, deltagere, børn og voksne, herboende og tilrejsende, som gjorde det til en uforglemmelig event. Af hjertet tak!
Bjergager Solby byder kærligt velkommen til Worldstory Festival 2016 – Fyns nye spirituelle festival for både voksne og børn ♥
De historier, vi fortæller om os selv og universet, er blandt de mest betydningsfulde kræfter i vores liv. Uanset om der er tale om mytologiske skabelsesberetninger eller sociale narrativer, så definerer vores historier om verden den virkelighed, vi lever i.
Under overskriften ”Explore, Express & Enjoy” inviteres deltagerne på en rejse ind i hjertet, kunsten og musikken.
Explore
Kom med på en opdagelserejse ind i os selv, vores helte- og løgnehistorier, de ting vi har lært, og de ting vi tager for givet. Oplev workshops, som spænder fra historiske hemmeligheder om Shakespeares værker, over dynamisk meditation, breathwork og familieopstillinger, til indvielsesmysterierne.
Express
Udtryk dig kreativt, gennem ord, lyd, maling og dans på workshops i intuitiv sang og maleri, skab din personlige mandala, heartdance og smukke ceremonier.
Dertil kommer et spændende børneprogram med kreative værksteder og mange udfoldelsesmuligheder.
Enjoy
Mærk livsglæden, samværet, sanseligheden og skønheden. Mens caféen er åben vil en række dejlige musikere skabe stemningsfulde aftener i den rustikke og intime koncertsal. Nyd bl.a. Lars Muhl & Githa Ben-David, Kristian Thorsager og Satyadev Barman. Oplev kakaoceremoni, chanting, open stage og internationale gæstemusikere. Det bliver en vidunderlig fest og et magisk eventyr, hvor vi sammen fejrer livet og helt nye muligheder åbner sig ♥
Læs mere på www.worldstoryfestival.com og LIKE os på www.facebook.com/worldstoryfestival
Det usandsynlige valg er som regel det interessante valg. Dette slog mig en dag som en dyb åndelig sandhed, og det giver anledning til nogle tankevækkende betragtninger i relation til kvantefysikken og videnskabens postulat om, at tilfældighed styrer begivenheders gang.
Da kvantefysikken blev udviklet i starten af det 20 århundrede, stod fysikerne overfor det paradoks, at mens de kunne forudsige, hvordan en gruppe atomer opførte sig ud fra en gennemsnitsbetragtning, så kunne de ikke forudsige, hvordan det enkelte atom opførte sig. Det fik Niels Bohr til at formulere den idé, at atomerne var styret af tilfældighed. Siden den gang er denne antagelse gået hen og blevet en form for lovmæssighed, i en sådan grad, at denne tænkning gennemsyrer hele videnskabens fundament. Men der er aldrig ført bevis for den påstand.
Lad os lave et tanke eksperiment. Du står nu på strøget og kigger på de forbipasserende. Hver gang der kommer en person med hat på, sætter du en streg i en kolonne, og når de ikke har hat på, i en anden kolonne. Lad os for argumentets skyld sige, at hver anden person i gennemsnit har hat på.
Overvej nu følgende spørgsmål:
Kan du forudsige om den næste person, der kommer, har hat på, baseret på dine observationer?
Nej, det er ikke muligt. Det er: 50/50. Du kan ikke vide det. Set fra dit perspektiv er det tilfældigt.
Men er det tilfældigt, om den næste person har hat på?
Svaret her må også være nej. Man må formode, at personen har truffet et valg, inden de gik hjemmefra, og der derfor ligger en beslutning bag.
Og her kommer den afgørende indsigt: Det, som ser tilfældigt ud, set udefra, kan meget vel afspejle en hensigt, set indefra.
Tilbage til atomernes verden: Fysikerne kan ikke forudsige, hvad det enkelte atom gør. Men det betyder ikke, at det er tilfældigt. Det kan sagtens tænkes, at der er en form for bevidsthed på spil, og at atomer, især når de indgår i biologiske celler eller mere avancerede legemer, responderer på den intelligens, som er tilstede. Hvis atomer har en sådan grundlæggende evne til at opføre sig intelligent, så vil det også forklare, hvorfra intelligens egentlig kommer. Det er nemlig en i naturen iboende kvalitet. Selv atomerne er rudimentært intelligente.
Bundlinjen på dette er, at enten er:
At intelligens er et grundvilkår i universet betyder ikke, at ting ikke reelt set godt kan være tilfældige.
I forhold til “det usandsynlige valg” som jeg indledte med, så er dette valg interessant, fordi det afspejler en dyb reflekteret hensigt. Jo mere usandsynligt et valg er, jo sværere er det ofte at lave det, og jo mere udfordrende vil det være at realisere det.
Der er f.eks. nogle forskere, der har foreslået, at hvis man giver en abekat en skrivemaskine og lader dem taste længe nok på tastaturet, så vil enhver tænkelig tekst før eller senere fremkomme, inklusive Shakespeares samlede værker. Og det er i teorien sandt, hvis vi forestiller os, at det de taster er tilfældigt. Nogle andre forskere lavede så eksperimentet og gav en abe en skrivemaskine. Resultatet blev efter lang tids leg med apparatet, at der ikke var kommet en eneste meningsfuld sætning ud af det, og knap nok et enkelt ord.
Dette eksperiment viser meget godt, hvordan teorier kan komme til kort, og argumenter blive meningsløse, selv om de i en abstrakt forstand er korrekte.
Det usandsynlige valg kræver intelligens. Det kræver ånd. Det kræver mod. Derfor er det et interessant valg. Og derfor blev Shakespeares værker skrevet af et menneske og ikke en abekat.
“Tid og rum er måder vi tænker på, ikke tilstande vi lever i.” Så klart har Albert Einstein formuleret hans konklusioner om virkeligheden, baseret på hans banebrydende relativitetsteori.
Vores begreb om “virkelighed” er enormt betydningsfuld, for det, som er virkeligt, er per definition betydningsfuldt, og det, som er uvirkeligt, er per definition ligegyldigt, eller endog farligt, i det omfang man møder mennesker, som tror, det faktisk er virkeligt. Omkring 15 års alderen gik det op for mig, at “mennesker er i stand til at tro på det argeste vrøvl”. Det stod helt klart for mig, at blot fordi mennesker (inklusive mig selv) troede fuldt og fast på noget, så beviste det absolut ingenting. Religionskrigene viste med alt tydelighed, at folk var villige til at gå i døden for forestillinger, der var det skinbarlige nonsens, så det efterlod mig med et helt afgørende spørgsmål: Hvad kan jeg egentlig tro på?
Mit ønske om at forstå universet fik mig til at rejse til Østen som 18 årig, og jeg besøgte en lang række mystikere og guruer i Indien, som andre lovpriste for deres visdom og mystiske erkendelser. Men jeg var ikke særlig imponeret. Jeg oplevede f.eks. at hvis man stillede et kritisk spørgsmål, som udfordrede nogle centrale præmisser i deres forestillingsverden, så fik man ikke noget meningsfuldt svar, men blev affærdiget med ligegyldigheder og en kommentar om, at man “manglede tillid.”
Så løsningen var altså, at man skulle have blind tillid til ting, som ikke gav mening. Det var jeg ikke parat til.
Derfor besluttede jeg mig til at læse fysik på DTU, da jeg kom hjem. I tre år fordybede jeg mig i kvantefysik og erkendelsesteori, indtil det en dag stod mig klart, at mens mine lærere beherskede teorierne rent matematisk, så forstod de reelt ikke, hvad de betød. Teorierne var med andre ord beskrivende, men ikke forklarende. Det forklarede nemlig ikke, hvordan den “dybe virkelighed” bag fænomenerne så ud.
En af udfordringerne inden for moderne fysik er, at der er ikke mindre end 9 konkurrerende fortolkninger af, hvad kvantefysikken egentlig betyder. Der er ikke så mange, som er klar over, hvor dyb splittelsen egentlig er på dette punkt, men den er fundamental. Og en enighed er ikke lige i sigte. Forskerne refererer til denne uenighed som “virkelighedsspørgsmålet.”
Det skulle tage mig yderligere ca. 20 års selvstændig forskning, der omfattede studier af ting som “okkult kemi,” indgående studier af Alice Baileys teosofiske værker, Bohrs og Einsteins biografier og oprindelige tanker, samt en helt ny fortolkning af kvantefysikken, som informationsteori, formuleret i 1997, førend brikkerne begyndte at falde på plads.
Den korte historie er, at hvis man vender hele problemet på hovedet, og fortolker kvantefysikken som en bevidsthedsteori, så giver det hele mening, og det bliver tydeligt, hvad der egentlig er virkeligt. Det centrale problem, som fysikere har kæmpet med i over 100 år, er antagelsen, at der faktisk findes en objektiv virkelighed. Hvis man holder fast i denne antagelse, så leder det nemlig til absurde konklusioner. Forskerne har godt kunne se, at konklusionerne var absurde, men de har ikke været parate til at se løsningen, fordi den er så radikal.
DER FINDES NEMLIG INGEN OBJEKTIV VIRKELIGHED.
Bogen “På Randen af Fornuft” handler om denne problemstilling, videnskabeligt, psykologisk og historisk.
Første del af bogen gennemgår kvantefysikkens udvikling og hele den centrale problemstilling om “virkelighedsspørgsmålet,” så læseren forstår, hvorfor dette spørgsmål er så fundamentalt og ender med formuleringen af en bevidsthedsteori kaldet “Reciprocitetsteorien.” Reciprocitetsprincippet er nemlig en generalisering af relativitetsprincippet, som også omfatter det subjektive felt, og baseret derpå bliver det muligt at udlede kvantefysikken som en uundgåelig konsekvens af, at tanker udkrystalliserer sig i lys og skaber en tilsyneladende objektiv virkelighed.
Anden del gennemgår myternes og kristendommens historie, herunder eksistensen af skjulte koder i Biblen og tempelriddernes hemmelighed. Tilsammen giver det læseren et unikt indblik i vores åndelige fortid, som afsæt for at reformere vor åndelige samtid.
Bogen er skrevet af Rolf Jackson og er under udgivelse.
Her gælder det om at have visdom. Lad dem, som har forstand, udregne dyrets tal. Thi det er et menneskes tal, og dets tal er 666. Denne linje fra det nye testamente var i oldtiden genstand for en kontrovers, som de færreste har hørt om, men som har afgørende betydning for at forstå kristendommens dybere betydning. Men inden vi går ind i de skjulte bibelkoder så lad os lige se på de religiøse spændinger i de første århundreder af vor tidsregning.
I de første århundreder var der en intens konflikt mellem to fremtrædende grupper af kristne. Den ene gruppe kalder vi i dag gnostikerne, fordi de lagde vægt på gnosis (viden) frem for pistis (tro). Gnosis og pistis er oldgræske ord.
Den gang var der sådan, at gnostikerne påstod, at der i Biblen var hemmelige koder, som kun de indviede kendte til. F.eks. sagde Ptolemæus:
Johannes, herrens discipel, i et forsøg på at vise altings ophav, og hvordan Faderen har frembragt alting, i sin åbningslinje afslører, men på en måde som er skjult for den almindelige læser, den originale struktur af guds væsen
Ptolemæus påstår med andre ord, at der skulle være skjulte koder i Johannes åbenbaringens åbningslinje. Men kirkefaderen Irenæus, som bekæmpede gnostikerne, afviste, at der skulle være en skjult mening i Johannes prolog, idet han sagde:
Hvis Johannes havde ønsket at fremvise den oprindelige struktur i guds væsen, ville han have gjort sin mening klar; således er fejlagtigheden i deres fortolkning åbenbar.
Iræneus var en helt central person i kristendommens overgang fra at være spredte grupper af menigheder til at blive en verdensreligion. Det var bl.a. Iræneus der fandt på, at der, ligesom der var 4 verdenshjørner, kun skulle være 4 evangelier, og at de øvrige historier om Jesus skulle bandlyses, således at den kristne tro kunne fremstå klart og entydigt. Mere end noget andet var Iræneus imod alt, hvad der kunne skabe intern splittelse hos de kristne, da de på den tid blev hårdt forfulgt af den romerske statsmagt. Men helt centralt i Irenæus argument for de fortolkninger, som stadig den dag i dag udgør fundamentet for den kristne trosbekendelse, ligger således afvisningen af, at der skulle findes skjulte koder i Biblen.
Men ny forskning tyder på, at der faktisk findes en skjult besked i åbningslinjen i Johannes åbenbaring. Hvis det er sandt, er det alvorligt for alt, hvad der efterfølgende er sket, idet selve begrundelsen for at afvise gnosticismen er fejlbehæftet og ubegrundet.
Ovenstående sætning siger, at “Det gælder om at have visdom.” Lad os derfor begynde vores analyse med ordet “visdom,” som på hebraisk er chokmah og se på de numeriske egenskaber ved dette ord:
Chokmah – ordet “visdom” på hebraisk
Idet man på hebraisk kun har konsonanter og selv indsætter vokalerne, staves chokmah på hebraisk som angivet i figuren nedenfor. Foroven er angivet værdien, baseret på bogstavernes position i alfabetet, og nedenunder baseret på deres værdi, ifølge talsystemet vist længere nede.
Vi ser, at de to tal (37 0g 73) er hinandens refleksion, og at de to tal desuden har en dyb esoterisk betydning, idet 37 symboliserer, hvordan 3 bliver til syv, altså involutionsvejen, og 73 symboliserer, hvordan 7 bliver til 3 – altså evolutionsvejen. Produktet af de to (37 x 73) er 2701, et tal som, vi skal se, har stor betydning i vores analyse.
Sammenhængen mellem tre og syv har at gøre med universets geometri, som teosofien fremstiller den. Den oprindelige enhed spaltes i tre primære stråler (vilje, kærlighed og intelligens), og disse manifesterer sig i syv virkelighedsplaner. På denne måde bliver tre til syv. Syv bliver til tre og sidenhen én, idet mennesket skaber en syntese af de syv stråler i sin bevidsthed og forener magt og kærlighed gennem visdom, og til sidst opnår kosmisk bevidsthed (enhed).
For at forstå nøglen må man forstå begrebet “triangulære tal”. Tallet 666 nævnes specifikt i Biblen, og dette tal er unikt af flere grunde. Det er blandt andet et unikt triangulært tal. Et triangulært tal er et tal, som grafisk kan repræsenteres som en triangel af prikker, og matematisk er det et tal, som består af summen af en konsekutiv talrække som f.eks. 6 = 1 +2 + 3. 666 er lig 1 + 2 + 3 + … + 36, og 666 er derfor det 36te triangulære tal. 666 er unikt ved, at alle dets bestanddele ligeledes er triangulære, nemlig både 66, 36 og 6. Vi ser endvidere, at 37 er den største primfaktor i 666 (= 18 x 37), hvilket yderligere forbinder de to tal og henkalder opmærksomheden på tallet 18.
Triangulære tal
Nøglen til at afkode denne skjulte viden ligger i Johannes åbenbaring 13:18, som siger:
I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud
I billedet nedenfor kan man se denne tekst i sin oprindelige græske version.
Første linje i Johannes åbenbaring
Det er nemlig kun i denne version, at talkoderne afslører sig, idet alle græske bogstaver også har en talværdi ifølge nedenstående tabel:
Det græske alfabets numeriske korrespondancer
Hvis man regner efter, får man summen 3627.
En lignende analyse af første linje i første mosebog giver 2701, hvilket kan ses af nedenstående:
Første linje i første mosebog
Summen af åbningsverset er således 2701. Hvis vi med inspiration fra Johannes åbenbaring 13:18 kigger på dets triangulære egenskaber, da finder vi, at ikke alene er 2701 et triangulært tal, men det er også produktet af 37 x 73 og tillige det 73’nde triangulære tal. Disse to triangulære tal har den geometriske egenskab, at hvis man fremstiller 2701 som en stor triangel (vist nedenfor) og 703 (det 37te triangulære tal) som en trekant inden i, da fremkommer en naturlig opdeling af 2701 i fire tal, nemlig 703 + (3 x 666).
Det hebraiske alfabets numeriske korrespondancer
Men sammenhængen mellem 666 (dyrets tal), 2701 = 666+666+666+703 (1. mosebog) og 3627 (Johannes åbenbaring) bliver først tydelig, når man se på følgende figur:
Sammenhængen mellem de triangulære tal fra første mosebog (2701 = 666+666+666+703) og fra Johannes åbenbaring (3627)
Den viser, hvordan forfatteren til Johannes åbenbaring (3627) siger, “jeg kender til hemmeligheden i 1. mosebog og bygger videre på den.
Men dette er kun begyndelsen. Der gemmer sig en endnu dybere og smukkere matematisk hemmelighed i disse sætninger. Men hvis du ønsker at kende denne må du købe min bog “På randen af fornuft,” når den udkommer. Her uddybes Bibelkoderne sammen med mange andre spændende mysterier omkring tempelridderne, de gamle mysterieskoler og meget andet.