Worldstory Festival 2016 blev en stor succes med mange smukke overraskelser og dybe forvandlingsprocesser.

Vi har i år skabt en fantastisk ny koncertsal på Bjergager, og det er derfor en stor fornøjelse at kunne byde velkommen til en musiker af international kaliber, når Tina Malia fra USA gæster Bjergager d. 27. august.

Tina har en fabelagtig stemme og synger både sine egne bevægende tekster og variationer over klassiske indiske mantraer. Tinas første album hed således “The Shores of Avalon.” Det er et dybt bevægende album og sætter på mange måder lyd til nogle af de visioner, vi har haft for Bjergager Solby.

Billetter til arrangementet kan fås på www.worldstoryfestival.com

Vores nye koncertsal, som er bygget med en ganske særlig akustik, var under festivallen i juli rammen om nogle fantastiske koncerter og nogle af de besøgende musikere sagde, at de aldrig før havde spillet så godt som her, og både musikere og publikum var nærmeste ekstatiske bagefter. Det havde givet vis også at gøre med, at vi havde besøg af Praful, som er lidt af en musisk magiker fra Tyskland, og vi håber at få besøg af ham igen næste sommer.

Nedenfor Praful der spiller med Kristian Thorsager og band i en koncert der blev det musiske højdepunkt på årets festival.

Worldstory16-2415

Ord er fattige, når det kommer til at beskrive de mange dimensioner og facetter, der vokser ud af en festival som Worldstory Festival. Vi vil derfor lade billederne tale for sig selv og sige inderligt tak til alle de mange dejlige frivillige, musikere, deltagere, børn og voksne, herboende og tilrejsende, som gjorde det til en uforglemmelig event. Af hjertet tak!

Worldstory16-2317 Worldstory16-2390 Worldstory16-2452  Worldstory16-3151 Worldstory16F-0668 Worldstory16F-0686 Worldstory16-2110 Worldstory16-2154 Worldstory16-2076

Bjergager Stencirkel er den største stencirkel som er rejst i over 1000 år i Skandinavien og er således et magtfuldt symbol på en vilje til at heale de sår, som 1000 års kristendom har påført de gamle feminine visdomstraditioner og åbne døren til et nyt samarbejde mellem det maskuline og feminine. Cirklen blev skabt i foråret 2015 som optakt til Worldstory Festival 2015.

På Bjergager har vi bygget en række kraftsteder, som giver mulighed for at forbinde sig til naturen, kosmos og vores iboende åndelige kræfter. De to mest betydningsfulde kraftsteder er nok stencirklen og Merlins Gate, også kaldet “Sandhedens Sværd” som er omdrejningspunktet for en sværddragningsceremoni, der finder sted under Worldstory Festival, og hvor deltagerne får mulighed til at træde ind i Livets Ring og dermed dedikere sig dybere ind i deres åndelige arbejde. Ceremonien i 2016 startede i stencirklen og endte ved sværdet, og de to kraftsteder blev således på fornemste vis forbundet. Mange af de, som var tilstede, udtrykte at dette års ceremoni om muligt var endnu stærkere end sidste års ceremoni.

Nu har cirklen stået på Bjergager i lidt over et år. Vi byggede cirklen med den forståelse at den symboliserede porten til en ny virkelighed, og vi må konstatere at denne nye virkelighed manifesterer sig rundt om os med rivende hast og på måder vi slet ikke kunne have forudset.

Worldstory16-3151

Worldstory16-3556 Worldstory16-3413

Bjergager Solby byder kærligt velkommen til Worldstory Festival 2016 – Fyns nye spirituelle festival for både voksne og børn ♥

De historier, vi fortæller om os selv og universet, er blandt de mest betydningsfulde kræfter i vores liv. Uanset om der er tale om mytologiske skabelsesberetninger eller sociale narrativer, så definerer vores historier om verden den virkelighed, vi lever i.

Under overskriften ”Explore, Express & Enjoy” inviteres deltagerne på en rejse ind i hjertet, kunsten og musikken.

Explore

Kom med på en opdagelserejse ind i os selv, vores helte- og løgnehistorier, de ting vi har lært, og de ting vi tager for givet. Oplev workshops, som spænder fra historiske hemmeligheder om Shakespeares værker, over dynamisk meditation, breathwork og familieopstillinger, til indvielsesmysterierne.

Express

Udtryk dig kreativt, gennem ord, lyd, maling og dans på workshops i intuitiv sang og maleri, skab din personlige mandala, heartdance og smukke ceremonier.

Dertil kommer et spændende børneprogram med kreative værksteder og mange udfoldelsesmuligheder.

Enjoy

Mærk livsglæden, samværet, sanseligheden og skønheden. Mens caféen er åben vil en række dejlige musikere skabe stemningsfulde aftener i den rustikke og intime koncertsal. Nyd bl.a. Lars Muhl & Githa Ben-David, Kristian Thorsager og Satyadev Barman. Oplev kakaoceremoni, chanting, open stage og internationale gæstemusikere. Det bliver en vidunderlig fest og et magisk eventyr, hvor vi sammen fejrer livet og helt nye muligheder åbner sig ♥

 

Læs mere på www.worldstoryfestival.com og LIKE os på www.facebook.com/worldstoryfestival

worldstoryposter

Rolf, Tea og børn ved Sandhedens Sværd

“Hvis du gerne vil høre Gud grine, så fortæl om dine planer.”

Sådan lyder et gammelt ordsprog, som jeg med et skævt smil må sige ikke er helt ved siden af i forhold til Bjergagers historie. Og alligevel passer det ikke helt, idet de inspirationer, som undervejs har formet vores proces, set i bakspejlet giver meget mening. Men det er som Kierkegård sagde: Livet skal leves forlæns, og forstås baglæns.

Mit afsæt for at skabe Bjergager var, at jeg selv er vokset op i et bofællesskab, nord for København, startet i 1970. Vi blev med tiden 6 familier, hvoraf de 5 ejede deres bolig, og en enkelt lejede sig ind. Det var et harmonisk og livfuldt fællesskab i mange år og var på mange måder et pionerprojekt, præget af 70’ernes idealer. Børnelivet fyldte meget, hvilket også skulle vise sig at være fællesskabets akilleshæl. Der skete nemlig det, at da børnene flyttede hjemmefra, så faldt bofællesskabet stille og rolig fra hinanden.

Hvad var problemet? Problemet var fraværet af noget, som bandt fællesskabet sammen. Noget større end det sociale og engagementet i børnenes vel og godt naboskab. Der manglede en åndelig dimension.

Mine egne forældre var blandt de, som i 90’erne flyttede væk fra Højtofte fællesskabet. Ross og Hildur forsøgte i perioden 1991-95 at realisere et nyt fællesskab på Verdensuniversitet i Thy. Men af forskellige grunde lykkedes det ikke, bl.a. på grund af nogle stramme landzonelove, som i mange år umuliggjorde en meningsfuld udvikling og udbygning af fællesskabet for at skabe plads til flere beboere.

Men vigtige erfaringer og internationalt netværksarbejde voksede ud af projektet, og det blev bl.a. til The Global Ecovillage Network (GEN) stiftet i 1995 og Gaia Education, stiftet i 2005. Begge initiativer har haft vidtrækkende betydning for udvikling af bæredygtige fællesskaber jorden over, men mine forældres vision om et fællesskab 2.0 blev aldrig manifesteret.

Allerede som barn var jeg optaget af de sociale og politiske dimensioner i fællesskaber og forstod, hvorfor de var så vigtige. Der sker nemlig noget meget afgørende, når mennesker engagerer sig eksistentielt i hinanden. Ens medboere og medrejsende på den åndelige vej bliver et uundværligt spejl i en indre udviklingsproces, fordi de kærligt, men ærligt spejler både ens positive og negative sider. I vores fragmenterede samfundsmodel, hvor sociale relationer ofte savner dybde, bliver det alt for nemt at forblive en persona, en social rolle, hvor man reelt mister sig selv, i samfundsskabte illusioner. Levende fællesskaber er den medicin, vi har brug for, for at overvinde denne uheldige tendens.

Det var med denne baggage, at jeg besluttede at investere mig selv i at skabe et levefællesskab, som rummede det bedste af det, jeg kendte som barn. Kombineret med det bedste, af det jeg så, i spirituelle fællesskaber som Den Gyldne Cirkel, hvor jeg fik undervisning af Asger Lorentsen i mange år, Vækstcenteret i Nørre Snede, Findhorn, Auroville og andre projekter, som inspirerede mig i de år.

En ting slog mig dog især ved spirituelle fællesskaber: Børnene var sjældent tænkt ind i den åndelige praksis. Spiritualitet var alt for ofte noget med at sidde stille og meditere og finde indre fred. Men i min optik var der er stærkt element af eskapisme i mange spirituelle miljøer, og de overså, at på mange måder er børn vores bedste læremestre. Børn ser nemlig lige i gennem vores bullshit og tvinger os til at forholde os til denne verden. Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt at have plads til et voksenliv, men de to ting må være i balance. Jeg har således stadig til gode at finde et levefællesskab med åndelig dybde, hvor jeg virkelig mærker, at børnene er tænkt ind, og det var en af mine ambitioner for Bjergager.

Men det skulle vise sig at være sværere, end jeg troede. Bag de spirituelle miljøers tendens til eskapisme ligger nemlig nogle åndelige sår med dybe historiske rødder, og for at skabe fremtidens levefællesskaber, med plads til både ånd og børn, så må disse og mange andre sår heales. Det har vi arbejdet på i mange år på Bjergager og er kommet et godt stykke vej. Men der er langt igen, førend vi kan sige, at vi er i mål.

I mellemtiden kan vi glæde os over en fantastisk børneflok på ikke mindre end seks fællesbørn i alderen 6-17 år: Fra venstre på billedet er vi: Silke, Lucas, Lila, Silas, Rolf, Tea, Sabriella og Maia. Og det er spændende at se os selv og vores visioner spejlet i børnenes måde at være i verden på, altimens vi arbejder på at skabe levefællesskab 3.0

 

BørnVedSværd600

Solen skinnede, og sveden drev ned over mit ansigt, og jeg havde haft en underlig fornemmelse i et stykke tid. Året var 2003 og jeg var på hyttetur med mine to brødre i Parc de la Vanoise i de franske alper. Det var som om nogen bankede på indefra og ville mig noget. Lidt distræt sagde jeg til mig selv: “Ok så, hvad er der?”

“Truth, Love and Service,” kom svaret.

“Hvad?” tænkte jeg og kiggede mig forvirret omkring.

Så kom den næste sætning: “Life is what you make of it -Service brings joy – Love brings freedom – Sacrifice unveils the one life.”

Hvad var det for noget?

“The Order of the Ring of Life,” sagde det, og jeg så en ring for mit indre blik. En dobbelt slangering, hvor slangen bider sig selv i halen. Jeg skulle senere finde ud af, at det hed en ouroboros. Men normalt går slangen kun én gang rundt. Denne slangering var speciel, for den gik to gange rundt.

Vi var på vej op igennem en smuk dal og kom sidst på eftermiddagen til en hytte, som hed “La Femma.” Jeg var lidt forundret over det, som var sket, for det var ikke noget, jeg var vant til. Jeg satte mig derfor på en stor sten og mediterede. Og pludselig kom to digte igennem: “The Blade and the Grail” og “Atlantis.” Jeg havde aldrig digtet før, så det var lidt overvældende, men jeg blev også rørt over de tekster, jeg så på papiret foran mig. Og jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til, hvor jeg var – på La Femma. Som om universet ville sige til mig, at der var noget med det feminine, som skulle åbenbares.

Da jeg kom hjem til Danmark, blev min indre forståelse af dette åndelige projekt uddybet, og jeg forstod, at den åndelige orden, jeg havde fået inspiration til, var en slags søsterorden til The Order of the Golden Grail, som Asger Lorentsen nogle år forinden havde skabt. Forskellen var blot, at the Order of the Ring of Life havde mere 1. stråle (magt/kraft) energi bygget ind i sig, hvor Asgers gralsorden mere arbejdede med 2. stråle (kærlighed-visdom). De sætninger og symboler, jeg havde modtaget den dag på bjerget, blev en del af en forståelse om, hvordan man kunne skabe en moderne pendent til fortidens åndelige ordner (f.eks. tempelridderne) på en måde, som svarer til moderne menneskers behov og tænkemåder.

At skabe en åndelig orden er dog ikke noget, man bare lige gør, og jeg har ikke førend nu følt, at tiden for alvor var inde til at manifestere den. Men i forbindelse med mit og Teas arbejde, og den kommende Worldstory festival vi planlægger i 2015, er min fornemmelse, at tiden er inde til at tække sværdet og indvie ordenen for alvor. Tiden vil vise, hvordan manifestationen vil skride frem.

Læse mere på www.ringoflife.org

Gralsægteskabet er en måde at elske på og forpligte sig til hinanden, som gik tabt i 1200 tallet, da 100.000 vis af katharer i Sydfrankrig (Languedoc) blev forfulgt og slået ihjel af romerkirkens soldater. Denne begivenhed, kendt som det albigensiske korstog (1209-44), markerede en skæbnesvanger drejning i Europas åndelige historie og er en begivenhed, som på besynderlig vis er stort set ignoreret i den officielle historiefortælling.

Min forståelse af dette mysterium kom i 2004 i forbindelse med et indre healingsarbejde. Spontant kommer jeg i kontakt med noget, som kunne være en oplevelse fra et tidligere liv.

Jeg oplever en blokering i relation til det ”at lykkes.” Jeg går ind i det og får et billede af at blive ført ned i en fangekælder i en middelalderborg. De ”strækker mig” på pinebænken, indtil lemmerne falder af. Jeg har en oplevelse af at bære på en hemmelighed – ”Clavis Solis” (Nøglen til solens hjerte). Min største sorg er, at jeg ikke kan give nøglen og dens hemmelighed videre.

Jeg går tilbage til tidligere i dette liv og ser, at jeg bor i en åndeligt højt udviklet kultur. Det ligner katharerne. Jeg ser min kone i dette liv. Hun er smuk og har et rundt ansigt. Men det, som virkelig slår mig er kærligheden. Den er åben og levende. Som en strømmende glæde over at kunne give sandheden og lyset videre til andre (børn og voksne).

Ægteskabet er en gral, hvor energi strømmer ind i fællesskabet. Man er bevidst om dette og henter sin glæde i denne bevidsthed. Personen er til for familien, familien tjener fællesskabet, fællesskabet tjener nationen osv. Overalt er der en bevidsthed om, at man ved at hjælpe hinanden til indsigt, healing og gudserkendelse tjener noget større end én selv. Det er dog ikke en intellektuel forestilling, men en levende virkelighed.

Jeg går længere tilbage og ser en smuk bryllupsceremoni, hvor vi har blomsterkranse i håret. Det er et gralsægteskab. Gralsægteskabets grundlæggende løfte er som følger:

Han:      Jeg dedikerer mig til at lutre mine begær i kærlighedens ild, så jeg kan befrugte Moderen med nænsomhed og visdom.

Hun:      Jeg dedikerer mig til at skabe rum i mit liv, for styrke og mod, så jeg kan modtage Faderens kraft og visdom.

Begge:   Og sammen tjener vi menneskeheden.

Dette ægteskabsritual repræsenterer en anden måde at tænke kærligheden på, som efter min mening har større mulighed for, at kærligheden kan blomstre.