~ Særlig solo performance med AURORA’S MAGICK ~

Fredag d. 7.12.18 kl. 20-21.30

“På denne nymåne nat vil jeg rejse med dig gennem passagen til underverdenen, hvor gamle gudinder vækkes til live og begiver sig afsted i deres søgen efter visdom og mod. Vi går med dem ind i mørket, for til sidst at blive genfødt sammen i lyset.”

Jeg byder jer velkommen til denne musikalske og poetiske opdagelsesrejse ♥

~ BIO ~

AURORA’S MAGICK er skabt af AURORA ROSE, en musiker og kunstner fra Odense, DK.
De første 10 år af hendes liv, voksede hun op med at rejse rundt i verden. Hun boede meget i naturen, i huler og i jungler, mens hendes forældre fordybede sig i forskellige yogiske discipliner. Derfra lærte hun stilarterne indiske bhajans, chanting og mantraer.
Hun begyndte at skrive sine egne sange og spille guitar da hun voksede op på Sydfyn som teenager, inspireret af traditionel folkemusik fra forskellige kulturer og spirituelle traditioner, såsom wicca, sufisme, hinduisme, paganisme og buddhisme – en inspiration, der fortsætter til i dag.
Hendes åndelige praksis kommer fra Vajrayana-linjen i den tibetanske buddhisme. Denne praksis er hendes fundament, og hun stræber efter at udvikle et uselvisk og klart sind. Et sind som bringer gavn for sig selv og andre.

Hendes kunstneriske mål er at manifestere sine visioner gennem hendes kreativitet, for at opløfte og forskønne verden med kærlighed, magi og inspiration.

~ MUSIK ~

Hendes musikalske stil er sårbar og dyb, fortryllende og kraftfuld.

Hendes tekster er en blanding af egne tekster, visionære tekster og åndelige mysterier, der introducerer hendes lyttere til en umulig verden, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen.

Hendes akustiske lyd skabes med guitar, shamanistisk tromme, samt den indianske tanpura lyd, stærkt akkompagneret af hendes vokal, der spænder fra melodiske himmelske toner til dybe, varme oktaver fulde af kraft.

Hun trækker sin inspiration fra fantasien, fra naturen, myter og folkeeventyr, spirituelle ceremonielle ritualer og fra magiske verdener.

Besøg AURORA’S MAGICK Facebook side og læs hendes tekster, lyt til hendes musik og LIKE hendes side her ♥ https://www.facebook.com/AurorasMagick

~ PRISER ~

Prisen er 75kr.

~ LOCATION ~

Denne musikalske rejse finder sted på den smukkeste beliggenhed på BJERGAGER SOLBY i Odense.
Her er AVALONSCENEN blevet til – et sted hvor musikken og magien bliver levende.

KÆRLIGHED OG LYS ♥

>>>>>>>>>>ENGLISH<<<<<<<<<

~ Special solo performance with AURORA’S MAGICK ~

“On this moonless night, I will travel with you through the passageway to the underworld, where ancient goddesses rise in their quest seeking wisdom and courage, undertaking the journey into the deep darkness to be reborn again into the light.”

Join me in this musical and poetic discovery ♥

~ BIO ~

AURORA’S MAGICK is created by AURORA ROSE, A musician and artist from Odense, DK.
The first 10 years of her life, she grew up traveling and living in nature, while her parents immersed themselves in various yogic disciplines. From there she learned the styles of Indian Bhajans, chanting and mantras.
She started writing her own songs and playing guitar when she was a teenager, inspired by devotional singing and traditional folk – an inspiration that continues to this day.
Her spiritual practice comes from the lineage of Vajrayana in Tibetan Buddhism. This practice is her foundation, and she strives towards developing a selfless and clear mind, which brings benefit to self and others.

Her artistic aim is to manifest her visions through her creations, to beautify and uplift the world with magick and inspiration.

~ MUSIC ~

Her musical style is vulnerable, enchanting, powerful and deep.

Her lyrics are a mix of her own writings, visionary texts and spiritual mysteries, introducing her listeners to an impossible world where fantasy and reality intertwine.

Her sound is acoustic guitar, shamanic drum, and the Indian tanpura sound, creating the foundation for her voice that ranges from melodious heavenly tones to deeper octaves of the earth.

She draws her inspiration from her imagination, from nature, myth and folklore, indiginous ceremonial rituals and from the realms of magic.

Visit AURORA’S MAGICK Facebook Page and read her writings, listen to her music and LIKE her page here ♥ https://www.facebook.com/AurorasMagick

~ PRICES ~

The price is 75kr.

~ LOCATION ~

The musical journey will take place on the beautiful location on BJERGAGER SOLBY in Odense. A place created to inspire, and draw people together to experience and live their magic.

Visit BJERGAGER SOLBY’S homepage here: http://www.bjergager.dk/

BLESSINGS, LOVE AND LIGHT ♥

··:: HER ER MERE OM FESTEN ::··

Vi fejrer sommerlivet med et stort sommertræf, hvor vi rykker ud i det grønne! Hist hvor vejen slår en bugt, danse-fester vi så smukt:
Avalonhuset · Bjergager (Åsum Bygade 18, 5240 Odense NØ)

Sæt et stort kryds i kalenderen og glæd dig til varme vibrationer og danseglæde i omgivelser, hvor der er højt til loftet!

15.00 Adgang til haverne, varme drikke og kager – præsentation af det nye Avalonhus m.m.
17.30 Fællesspisning, nyd maden fra lækker buffét og grill det du vil spise.
19.00 Lotussalen åbnes
19.30 Afrikansk Dans: workshop med unikke Akinyi
21.00 Dansegulvet åbner – to stjerneglade muser: DJ Caplu & DJ Pichi
22.30 Event / præsentation
22.45 Dansegulv fortsætter
01.00 Kom smukt videre

Kom om eftermiddagen – pris for buffét forventes at blive 85 kr. (Bar hvor du kan købe kolde/varme drikke og lækkerier åben fra kl. 15)
Kom om aftenen – entré inklusive garderobe forventes at blive 110 kr. (Bar åben frem til 01)

AFRIKANSK DANSEWORKSHOP “THUM”
Akinyi Nyawade er født i Kenya, og på modersmålet Luo betyder ”Thum” sang, dans og musik.
Akinyi er en meget erfaren, livsglad og inspirerende workshopleder – glæd jer til herlig guiding med inciterende dansenumre, der sætter gang i både krop og stemme!

Afrikansk Dans er for alle og er en umiddelbar vej til glæde, mens vi skaber kontakt til os selv og andre. De bare fødder sætter en rytme og en bevægelse i gang. Dans er en sjov måde at hente både glæde og styrke på. Gennem Dans og Grounding kommer du til at mærke hele kroppen og nyde at bevæge dig!

”Jeg kommer så nemt til at grine når jeg danser”

Akinyi er Danser, Dansecoach, kursus- og foredragsholder.
Siden 1996 har Akinyi stået på scenen og har optrådt med adskillige afrikanske dansegrupper, bandet Zebra, Corona Danseteater og teatergruppen Bantaba. Udover solooptræden har hun afholdt kurser og foredrag på virksomheder, institutioner, skoler og for private. I 2013 tog hun Danse Coach uddannelsen hos Zitta De Fries.
Læs mere på www.abundanceclub.dk

Julefrokost

Den 17. december 2016 blev den første julefrokost for ’Unge spirituelle Danmark’ afholdt på Bjergager. Det var en aften fuld af leg, lækker mad og kreative indslag. Menuen stod på alt fra rødbedebøffer til steg, mens de kreative indslag strakte sig fra selvskrevne sange til shamanistisk teater.

Aftenen startede med en rundvisning på Bjergagers arealer. Selvom det var koldt udenfor kunne vi ikke lade være med at besøge stencirklen og de andre kraftsteder, inden den stod på gløgg og småkager. Derefter fortsatte vi med ice-breaker-lege inden maden blev stillet på bordet.

Noget som gjorde aftenen helt speciel var den energi der blev bygget op. I takt med at snakken gik, og det ene indslag efter det andet blev fremført, opstod en meget fin og opløftet stemning. Spontane taler opstod, ny musik blev fremvist. Dette fortsatte indtil at det blev sengetid for nogle, og dansetid for andre. Arrangementet sluttede morgenen efter med dejlig morgenmad for dem som blev og overnattede.

Alt i alt en rigtig dejlig julefrokost i godt selskab. Det gør vi gerne igen!

juJuleee

Worldstory Festival 2016 blev en stor succes med mange smukke overraskelser og dybe forvandlingsprocesser.

Vi har i år skabt en fantastisk ny koncertsal på Bjergager, og det er derfor en stor fornøjelse at kunne byde velkommen til en musiker af international kaliber, når Tina Malia fra USA gæster Bjergager d. 27. august.

Tina har en fabelagtig stemme og synger både sine egne bevægende tekster og variationer over klassiske indiske mantraer. Tinas første album hed således “The Shores of Avalon.” Det er et dybt bevægende album og sætter på mange måder lyd til nogle af de visioner, vi har haft for Bjergager Solby.

Billetter til arrangementet kan fås på www.worldstoryfestival.com

Vores nye koncertsal, som er bygget med en ganske særlig akustik, var under festivallen i juli rammen om nogle fantastiske koncerter og nogle af de besøgende musikere sagde, at de aldrig før havde spillet så godt som her, og både musikere og publikum var nærmeste ekstatiske bagefter. Det havde givet vis også at gøre med, at vi havde besøg af Praful, som er lidt af en musisk magiker fra Tyskland, og vi håber at få besøg af ham igen næste sommer.

Nedenfor Praful der spiller med Kristian Thorsager og band i en koncert der blev det musiske højdepunkt på årets festival.

Worldstory16-2415

Ord er fattige, når det kommer til at beskrive de mange dimensioner og facetter, der vokser ud af en festival som Worldstory Festival. Vi vil derfor lade billederne tale for sig selv og sige inderligt tak til alle de mange dejlige frivillige, musikere, deltagere, børn og voksne, herboende og tilrejsende, som gjorde det til en uforglemmelig event. Af hjertet tak!

Worldstory16-2317 Worldstory16-2390 Worldstory16-2452  Worldstory16-3151 Worldstory16F-0668 Worldstory16F-0686 Worldstory16-2110 Worldstory16-2154 Worldstory16-2076

Bjergager Stencirkel er den største stencirkel som er rejst i over 1000 år i Skandinavien og er således et magtfuldt symbol på en vilje til at heale de sår, som 1000 års kristendom har påført de gamle feminine visdomstraditioner og åbne døren til et nyt samarbejde mellem det maskuline og feminine. Cirklen blev skabt i foråret 2015 som optakt til Worldstory Festival 2015.

På Bjergager har vi bygget en række kraftsteder, som giver mulighed for at forbinde sig til naturen, kosmos og vores iboende åndelige kræfter. De to mest betydningsfulde kraftsteder er nok stencirklen og Merlins Gate, også kaldet “Sandhedens Sværd” som er omdrejningspunktet for en sværddragningsceremoni, der finder sted under Worldstory Festival, og hvor deltagerne får mulighed til at træde ind i Livets Ring og dermed dedikere sig dybere ind i deres åndelige arbejde. Ceremonien i 2016 startede i stencirklen og endte ved sværdet, og de to kraftsteder blev således på fornemste vis forbundet. Mange af de, som var tilstede, udtrykte at dette års ceremoni om muligt var endnu stærkere end sidste års ceremoni.

Nu har cirklen stået på Bjergager i lidt over et år. Vi byggede cirklen med den forståelse at den symboliserede porten til en ny virkelighed, og vi må konstatere at denne nye virkelighed manifesterer sig rundt om os med rivende hast og på måder vi slet ikke kunne have forudset.

Worldstory16-3151

Worldstory16-3556 Worldstory16-3413

Bjergager Solby byder kærligt velkommen til Worldstory Festival 2016 – Fyns nye spirituelle festival for både voksne og børn ♥

De historier, vi fortæller om os selv og universet, er blandt de mest betydningsfulde kræfter i vores liv. Uanset om der er tale om mytologiske skabelsesberetninger eller sociale narrativer, så definerer vores historier om verden den virkelighed, vi lever i.

Under overskriften ”Explore, Express & Enjoy” inviteres deltagerne på en rejse ind i hjertet, kunsten og musikken.

Explore

Kom med på en opdagelserejse ind i os selv, vores helte- og løgnehistorier, de ting vi har lært, og de ting vi tager for givet. Oplev workshops, som spænder fra historiske hemmeligheder om Shakespeares værker, over dynamisk meditation, breathwork og familieopstillinger, til indvielsesmysterierne.

Express

Udtryk dig kreativt, gennem ord, lyd, maling og dans på workshops i intuitiv sang og maleri, skab din personlige mandala, heartdance og smukke ceremonier.

Dertil kommer et spændende børneprogram med kreative værksteder og mange udfoldelsesmuligheder.

Enjoy

Mærk livsglæden, samværet, sanseligheden og skønheden. Mens caféen er åben vil en række dejlige musikere skabe stemningsfulde aftener i den rustikke og intime koncertsal. Nyd bl.a. Lars Muhl & Githa Ben-David, Kristian Thorsager og Satyadev Barman. Oplev kakaoceremoni, chanting, open stage og internationale gæstemusikere. Det bliver en vidunderlig fest og et magisk eventyr, hvor vi sammen fejrer livet og helt nye muligheder åbner sig ♥

 

Læs mere på www.worldstoryfestival.com og LIKE os på www.facebook.com/worldstoryfestival

worldstoryposter

Det usandsynlige valg er som regel det interessante valg. Dette slog mig en dag som en dyb åndelig sandhed, og det giver anledning til nogle tankevækkende betragtninger i relation til kvantefysikken og videnskabens postulat om, at tilfældighed styrer begivenheders gang.

Da kvantefysikken blev udviklet i starten af det 20 århundrede, stod fysikerne overfor det paradoks, at mens de kunne forudsige, hvordan en gruppe atomer opførte sig ud fra en gennemsnitsbetragtning, så kunne de ikke forudsige, hvordan det enkelte atom opførte sig. Det fik Niels Bohr til at formulere den idé, at atomerne var styret af tilfældighed. Siden den gang er denne antagelse gået hen og blevet en form for lovmæssighed, i en sådan grad, at denne tænkning gennemsyrer hele videnskabens fundament. Men der er aldrig ført bevis for den påstand.

Lad os lave et tanke eksperiment. Du står nu på strøget og kigger på de forbipasserende. Hver gang der kommer en person med hat på, sætter du en streg i en kolonne, og når de ikke har hat på, i en anden kolonne. Lad os for argumentets skyld sige, at hver anden person i gennemsnit har hat på.

Overvej nu følgende spørgsmål:

Kan du forudsige om den næste person, der kommer, har hat på, baseret på dine observationer?

Nej, det er ikke muligt. Det er: 50/50. Du kan ikke vide det. Set fra dit perspektiv er det tilfældigt.

Men er det tilfældigt, om den næste person har hat på?

Svaret her må også være nej. Man må formode, at personen har truffet et valg, inden de gik hjemmefra, og der derfor ligger en beslutning bag.

Og her kommer den afgørende indsigt: Det, som ser tilfældigt ud, set udefra, kan meget vel afspejle en hensigt, set indefra.

Tilbage til atomernes verden: Fysikerne kan ikke forudsige, hvad det enkelte atom gør. Men det betyder ikke, at det er tilfældigt. Det kan sagtens tænkes, at der er en form for bevidsthed på spil, og at atomer, især når de indgår i biologiske celler eller mere avancerede legemer, responderer på den intelligens, som er tilstede. Hvis atomer har en sådan grundlæggende evne til at opføre sig intelligent, så vil det også forklare, hvorfra intelligens egentlig kommer. Det er nemlig en i naturen iboende kvalitet. Selv atomerne er rudimentært intelligente.

Bundlinjen på dette er, at enten er:

  • Intelligens et grundvilkår i universet, eller
  • Tilfældighed er et grundvilkår i universet.

At intelligens er et grundvilkår i universet betyder ikke, at ting ikke reelt set godt kan være tilfældige.

I forhold til “det usandsynlige valg” som jeg indledte med, så er dette valg interessant, fordi det afspejler en dyb reflekteret hensigt. Jo mere usandsynligt et valg er, jo sværere er det ofte at lave det, og jo mere udfordrende vil det være at realisere det.

Der er f.eks. nogle forskere, der har foreslået, at hvis man giver en abekat en skrivemaskine og lader dem taste længe nok på tastaturet, så vil enhver tænkelig tekst før eller senere fremkomme, inklusive Shakespeares samlede værker. Og det er i teorien sandt, hvis vi forestiller os, at det de taster er tilfældigt. Nogle andre forskere lavede så eksperimentet og gav en abe en skrivemaskine. Resultatet blev efter lang tids leg med apparatet, at der ikke var kommet en eneste meningsfuld sætning ud af det, og knap nok et enkelt ord.

Dette eksperiment viser meget godt, hvordan teorier kan komme til kort, og argumenter blive meningsløse, selv om de i en abstrakt forstand er korrekte.

Det usandsynlige valg kræver intelligens. Det kræver ånd. Det kræver mod. Derfor er det et interessant valg. Og derfor blev Shakespeares værker skrevet af et menneske og ikke en abekat.

 

Rolf, Tea og børn ved Sandhedens Sværd

“Hvis du gerne vil høre Gud grine, så fortæl om dine planer.”

Sådan lyder et gammelt ordsprog, som jeg med et skævt smil må sige ikke er helt ved siden af i forhold til Bjergagers historie. Og alligevel passer det ikke helt, idet de inspirationer, som undervejs har formet vores proces, set i bakspejlet giver meget mening. Men det er som Kierkegård sagde: Livet skal leves forlæns, og forstås baglæns.

Mit afsæt for at skabe Bjergager var, at jeg selv er vokset op i et bofællesskab, nord for København, startet i 1970. Vi blev med tiden 6 familier, hvoraf de 5 ejede deres bolig, og en enkelt lejede sig ind. Det var et harmonisk og livfuldt fællesskab i mange år og var på mange måder et pionerprojekt, præget af 70’ernes idealer. Børnelivet fyldte meget, hvilket også skulle vise sig at være fællesskabets akilleshæl. Der skete nemlig det, at da børnene flyttede hjemmefra, så faldt bofællesskabet stille og rolig fra hinanden.

Hvad var problemet? Problemet var fraværet af noget, som bandt fællesskabet sammen. Noget større end det sociale og engagementet i børnenes vel og godt naboskab. Der manglede en åndelig dimension.

Mine egne forældre var blandt de, som i 90’erne flyttede væk fra Højtofte fællesskabet. Ross og Hildur forsøgte i perioden 1991-95 at realisere et nyt fællesskab på Verdensuniversitet i Thy. Men af forskellige grunde lykkedes det ikke, bl.a. på grund af nogle stramme landzonelove, som i mange år umuliggjorde en meningsfuld udvikling og udbygning af fællesskabet for at skabe plads til flere beboere.

Men vigtige erfaringer og internationalt netværksarbejde voksede ud af projektet, og det blev bl.a. til The Global Ecovillage Network (GEN) stiftet i 1995 og Gaia Education, stiftet i 2005. Begge initiativer har haft vidtrækkende betydning for udvikling af bæredygtige fællesskaber jorden over, men mine forældres vision om et fællesskab 2.0 blev aldrig manifesteret.

Allerede som barn var jeg optaget af de sociale og politiske dimensioner i fællesskaber og forstod, hvorfor de var så vigtige. Der sker nemlig noget meget afgørende, når mennesker engagerer sig eksistentielt i hinanden. Ens medboere og medrejsende på den åndelige vej bliver et uundværligt spejl i en indre udviklingsproces, fordi de kærligt, men ærligt spejler både ens positive og negative sider. I vores fragmenterede samfundsmodel, hvor sociale relationer ofte savner dybde, bliver det alt for nemt at forblive en persona, en social rolle, hvor man reelt mister sig selv, i samfundsskabte illusioner. Levende fællesskaber er den medicin, vi har brug for, for at overvinde denne uheldige tendens.

Det var med denne baggage, at jeg besluttede at investere mig selv i at skabe et levefællesskab, som rummede det bedste af det, jeg kendte som barn. Kombineret med det bedste, af det jeg så, i spirituelle fællesskaber som Den Gyldne Cirkel, hvor jeg fik undervisning af Asger Lorentsen i mange år, Vækstcenteret i Nørre Snede, Findhorn, Auroville og andre projekter, som inspirerede mig i de år.

En ting slog mig dog især ved spirituelle fællesskaber: Børnene var sjældent tænkt ind i den åndelige praksis. Spiritualitet var alt for ofte noget med at sidde stille og meditere og finde indre fred. Men i min optik var der er stærkt element af eskapisme i mange spirituelle miljøer, og de overså, at på mange måder er børn vores bedste læremestre. Børn ser nemlig lige i gennem vores bullshit og tvinger os til at forholde os til denne verden. Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt at have plads til et voksenliv, men de to ting må være i balance. Jeg har således stadig til gode at finde et levefællesskab med åndelig dybde, hvor jeg virkelig mærker, at børnene er tænkt ind, og det var en af mine ambitioner for Bjergager.

Men det skulle vise sig at være sværere, end jeg troede. Bag de spirituelle miljøers tendens til eskapisme ligger nemlig nogle åndelige sår med dybe historiske rødder, og for at skabe fremtidens levefællesskaber, med plads til både ånd og børn, så må disse og mange andre sår heales. Det har vi arbejdet på i mange år på Bjergager og er kommet et godt stykke vej. Men der er langt igen, førend vi kan sige, at vi er i mål.

I mellemtiden kan vi glæde os over en fantastisk børneflok på ikke mindre end seks fællesbørn i alderen 6-17 år: Fra venstre på billedet er vi: Silke, Lucas, Lila, Silas, Rolf, Tea, Sabriella og Maia. Og det er spændende at se os selv og vores visioner spejlet i børnenes måde at være i verden på, altimens vi arbejder på at skabe levefællesskab 3.0

 

BørnVedSværd600

“Tid og rum er måder vi tænker på, ikke tilstande vi lever i.” Så klart har Albert Einstein formuleret hans konklusioner om virkeligheden, baseret på hans banebrydende relativitetsteori.

Vores begreb om “virkelighed” er enormt betydningsfuld, for det, som er virkeligt, er per definition betydningsfuldt, og det, som er uvirkeligt, er per definition ligegyldigt, eller endog farligt, i det omfang man møder mennesker, som tror, det faktisk er virkeligt. Omkring 15 års alderen gik det op for mig, at “mennesker er i stand til at tro på det argeste vrøvl”. Det stod helt klart for mig, at blot fordi mennesker (inklusive mig selv) troede fuldt og fast på noget, så beviste det absolut ingenting. Religionskrigene viste med alt tydelighed, at folk var villige til at gå i døden for forestillinger, der var det skinbarlige nonsens, så det efterlod mig med et helt afgørende spørgsmål: Hvad kan jeg egentlig tro på?

Mit ønske om at forstå universet fik mig til at rejse til Østen som 18 årig, og jeg besøgte en lang række mystikere og guruer i Indien, som andre lovpriste for deres visdom og mystiske erkendelser. Men jeg var ikke særlig imponeret. Jeg oplevede f.eks. at hvis man stillede et kritisk spørgsmål, som udfordrede nogle centrale præmisser i deres forestillingsverden, så fik man ikke noget meningsfuldt svar, men blev affærdiget med ligegyldigheder og en kommentar om, at man “manglede tillid.”

Så løsningen var altså, at man skulle have blind tillid til ting, som ikke gav mening. Det var jeg ikke parat til.

Derfor besluttede jeg mig til at læse fysik på DTU, da jeg kom hjem. I tre år fordybede jeg mig i kvantefysik og erkendelsesteori, indtil det en dag stod mig klart, at mens mine lærere beherskede teorierne rent matematisk, så forstod de reelt ikke, hvad de betød. Teorierne var med andre ord beskrivende, men ikke forklarende. Det forklarede nemlig ikke, hvordan den “dybe virkelighed” bag fænomenerne så ud.

En af udfordringerne inden for moderne fysik er, at der er ikke mindre end 9 konkurrerende fortolkninger af, hvad kvantefysikken egentlig betyder. Der er ikke så mange, som er klar over, hvor dyb splittelsen egentlig er på dette punkt, men den er fundamental. Og en enighed er ikke lige i sigte. Forskerne refererer til denne uenighed som “virkelighedsspørgsmålet.”

Det skulle tage mig yderligere ca. 20 års selvstændig forskning, der omfattede studier af ting som “okkult kemi,” indgående studier af Alice Baileys teosofiske værker, Bohrs og Einsteins biografier og oprindelige tanker, samt en helt ny fortolkning af kvantefysikken, som informationsteori, formuleret i 1997, førend brikkerne begyndte at falde på plads.

Den korte historie er, at hvis man vender hele problemet på hovedet, og fortolker kvantefysikken som en bevidsthedsteori, så giver det hele mening, og det bliver tydeligt, hvad der egentlig er virkeligt. Det centrale problem, som fysikere har kæmpet med i over 100 år, er antagelsen, at der faktisk findes en objektiv virkelighed. Hvis man holder fast i denne antagelse, så leder det nemlig til absurde konklusioner. Forskerne har godt kunne se, at konklusionerne var absurde, men de har ikke været parate til at se løsningen, fordi den er så radikal.

DER FINDES NEMLIG INGEN OBJEKTIV VIRKELIGHED.

Bogen “På Randen af Fornuft” handler om denne problemstilling, videnskabeligt, psykologisk og historisk.

Første del af bogen gennemgår kvantefysikkens udvikling og hele den centrale problemstilling om “virkelighedsspørgsmålet,” så læseren forstår, hvorfor dette spørgsmål er så fundamentalt og ender med formuleringen af en bevidsthedsteori kaldet “Reciprocitetsteorien.” Reciprocitetsprincippet er nemlig en generalisering af relativitetsprincippet, som også omfatter det subjektive felt, og baseret derpå bliver det muligt at udlede kvantefysikken som en uundgåelig konsekvens af, at tanker udkrystalliserer sig i lys og skaber en tilsyneladende objektiv virkelighed.

Anden del gennemgår myternes og kristendommens historie, herunder eksistensen af skjulte koder i Biblen og tempelriddernes hemmelighed. Tilsammen giver det læseren et unikt indblik i vores åndelige fortid, som afsæt for at reformere vor åndelige samtid.

Bogen er skrevet af Rolf Jackson og er under udgivelse.