Den 17. december 2016 blev den første julefrokost for ’Unge spirituelle Danmark’ afholdt på Bjergager. Det var en aften fuld af leg, lækker mad og kreative indslag. Menuen stod på alt fra rødbedebøffer til steg, mens de kreative indslag strakte sig fra selvskrevne sange til shamanistisk teater.
Aftenen startede med en rundvisning på Bjergagers arealer. Selvom det var koldt udenfor kunne vi ikke lade være med at besøge stencirklen og de andre kraftsteder, inden den stod på gløgg og småkager. Derefter fortsatte vi med ice-breaker-lege inden maden blev stillet på bordet.
Noget som gjorde aftenen helt speciel var den energi der blev bygget op. I takt med at snakken gik, og det ene indslag efter det andet blev fremført, opstod en meget fin og opløftet stemning. Spontane taler opstod, ny musik blev fremvist. Dette fortsatte indtil at det blev sengetid for nogle, og dansetid for andre. Arrangementet sluttede morgenen efter med dejlig morgenmad for dem som blev og overnattede.
Alt i alt en rigtig dejlig julefrokost i godt selskab. Det gør vi gerne igen!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!