“Tid og rum er måder vi tænker på, ikke tilstande vi lever i.” Så klart har Albert Einstein formuleret hans konklusioner om virkeligheden, baseret på hans banebrydende relativitetsteori.
Vores begreb om “virkelighed” er enormt betydningsfuld, for det, som er virkeligt, er per definition betydningsfuldt, og det, som er uvirkeligt, er per definition ligegyldigt, eller endog farligt, i det omfang man møder mennesker, som tror, det faktisk er virkeligt. Omkring 15 års alderen gik det op for mig, at “mennesker er i stand til at tro på det argeste vrøvl”. Det stod helt klart for mig, at blot fordi mennesker (inklusive mig selv) troede fuldt og fast på noget, så beviste det absolut ingenting. Religionskrigene viste med alt tydelighed, at folk var villige til at gå i døden for forestillinger, der var det skinbarlige nonsens, så det efterlod mig med et helt afgørende spørgsmål: Hvad kan jeg egentlig tro på?
Mit ønske om at forstå universet fik mig til at rejse til Østen som 18 årig, og jeg besøgte en lang række mystikere og guruer i Indien, som andre lovpriste for deres visdom og mystiske erkendelser. Men jeg var ikke særlig imponeret. Jeg oplevede f.eks. at hvis man stillede et kritisk spørgsmål, som udfordrede nogle centrale præmisser i deres forestillingsverden, så fik man ikke noget meningsfuldt svar, men blev affærdiget med ligegyldigheder og en kommentar om, at man “manglede tillid.”
Så løsningen var altså, at man skulle have blind tillid til ting, som ikke gav mening. Det var jeg ikke parat til.
Derfor besluttede jeg mig til at læse fysik på DTU, da jeg kom hjem. I tre år fordybede jeg mig i kvantefysik og erkendelsesteori, indtil det en dag stod mig klart, at mens mine lærere beherskede teorierne rent matematisk, så forstod de reelt ikke, hvad de betød. Teorierne var med andre ord beskrivende, men ikke forklarende. Det forklarede nemlig ikke, hvordan den “dybe virkelighed” bag fænomenerne så ud.
En af udfordringerne inden for moderne fysik er, at der er ikke mindre end 9 konkurrerende fortolkninger af, hvad kvantefysikken egentlig betyder. Der er ikke så mange, som er klar over, hvor dyb splittelsen egentlig er på dette punkt, men den er fundamental. Og en enighed er ikke lige i sigte. Forskerne refererer til denne uenighed som “virkelighedsspørgsmålet.”
Det skulle tage mig yderligere ca. 20 års selvstændig forskning, der omfattede studier af ting som “okkult kemi,” indgående studier af Alice Baileys teosofiske værker, Bohrs og Einsteins biografier og oprindelige tanker, samt en helt ny fortolkning af kvantefysikken, som informationsteori, formuleret i 1997, førend brikkerne begyndte at falde på plads.
Den korte historie er, at hvis man vender hele problemet på hovedet, og fortolker kvantefysikken som en bevidsthedsteori, så giver det hele mening, og det bliver tydeligt, hvad der egentlig er virkeligt. Det centrale problem, som fysikere har kæmpet med i over 100 år, er antagelsen, at der faktisk findes en objektiv virkelighed. Hvis man holder fast i denne antagelse, så leder det nemlig til absurde konklusioner. Forskerne har godt kunne se, at konklusionerne var absurde, men de har ikke været parate til at se løsningen, fordi den er så radikal.
DER FINDES NEMLIG INGEN OBJEKTIV VIRKELIGHED.
Bogen “På Randen af Fornuft” handler om denne problemstilling, videnskabeligt, psykologisk og historisk.
Første del af bogen gennemgår kvantefysikkens udvikling og hele den centrale problemstilling om “virkelighedsspørgsmålet,” så læseren forstår, hvorfor dette spørgsmål er så fundamentalt og ender med formuleringen af en bevidsthedsteori kaldet “Reciprocitetsteorien.” Reciprocitetsprincippet er nemlig en generalisering af relativitetsprincippet, som også omfatter det subjektive felt, og baseret derpå bliver det muligt at udlede kvantefysikken som en uundgåelig konsekvens af, at tanker udkrystalliserer sig i lys og skaber en tilsyneladende objektiv virkelighed.
Anden del gennemgår myternes og kristendommens historie, herunder eksistensen af skjulte koder i Biblen og tempelriddernes hemmelighed. Tilsammen giver det læseren et unikt indblik i vores åndelige fortid, som afsæt for at reformere vor åndelige samtid.
Bogen er skrevet af Rolf Jackson og er under udgivelse.
Tak, Rolf, for dit vedholdende bidrag væk fra ensidighed og henimod syntesen, som er nødvendigt for vores næste skridt på evolutionens vej. Selvom jeg, af gode grunde, ikke har læst bogen, er det netop den vinkel, du beskriver her, som jeg efterlyser i min artikel i NytAspekt (nr. 46, juli-sept. 2014) og jeg håber at dit bidrag med tiden, vil finde vej til læreanstalterne, så vi kan ‘komme videre i teksten’…
Kh/Eliisabet Heidel
Tak Eliisabeth for din kommentar. Jeg håber at kunne få bogen klar så den kan købes på årets worldstory festival (http://www.worldstoryfestival.com). Men vi har meget travlt så det er ikke sikkert.
Det er et perspektiv der er meget brug for, og som med tiden vil blive accepteret da det svarer på en hel vifte af ting som i dag fremstår uforståeligt.
At der ikke findes en objektiv virkelighed er givetvis rigtigt i den forstand, at enhver virkelighed er genstand for betragterens fortolkning. Flere betragtere af en given virkelighed, det være sig i form af et objekt eller en sammenhæng, vil derfor resultere i forskellige fortolkninger af samme virkelighed. Men det skyldes ikke at virkeligheden i sig selv ændrer sig eller ”tilpasser sig” betragterne. Det skyldes at betragternes perspektiver (forudsætninger) er forskellige.
Derfor vil oplevelsen eller fortolkningen af objektet eller virkeligheden altid være individuel og dermed subjektiv. Men det betyder jo ikke at objektet eller virkeligheden af den grund ikke kan eksistere i sig selv som noget absolut.
Hej Kim. Det korrekt at vi har forskellige fortolkninger af virkeligheden. Men jeg mener faktisk at der ikke findes en objektiv virkelighed i en mere radikal forstand end dette.
Fysikeren Carlo Rovelli, forklarer i artiklen “Relational Quantum Mechanics” hvordan man kan fortolke kvantefysikken som en informationsteori, og at det giver mening at se på måleproblemstilingen på den måde at objekter (atomer fx.) kun har bestemte egenskaber i RELATION til en bestemt observatør. Altså de HAR ikke disse egenskaber i absolut forstand, men at de PÅTAGER sig dem i en sitaution hvor de bliver observeret eller målt.
Herfra er det kun et lille skridt til at fortolke kvantefysikken som en bevidsthedsteori, altså at teorien beskriver det vi KAN VIDE om universet. I denne fortolkning er hele universet indhold i sind, underlagt nogle bestemte begrænsninger som for indholdet (omverdenen) til at FREMTRÆDE objektivt.
Essensen i de teoretiske betragtninger er anført i denne artikel: http://www.gaia.dk/international/articles/DerivingQuantumTheoryOfConsciousness3.pdf
Tak for dit svar Rolf.
Kvantemekanik er ikke et nyt begreb for mig, selvom jeg ikke har indgående indsigt i emnet. Jeg skal heller ikke kritisere teorier i din bog, al den stund jeg ikke har læst den endnu. Men vi står vel med et, skal vi kalde det ”et generelt eksistentielt filosofisk problem” hvis vi ud fra kvantemekanikkens teorier reelt ikke kan tale om at der eksisterer en reel virkelighed. Personligt tror jeg ikke på det. Det rejser også nogle etiske og filosofiske problemstillinger, som kunne føre os ud i en lang diskussion.
Hej igen Kim. Der er ikke tale om at der ikke findes en “reel” virkelighed. Der er tale om at der ikke findes en “objektiv” virkelighed, i forstanden “en af sindet uafhængig virkelighed”.
Videnskaben påstår defakto at tilfældighed er et grundvilkår i universet. Det var en antagelse Bohr lavede i 1912 og som aldrig er bevist. Alternativet er at BEVIDSTHED er et grundvilkår i universet, og at livet er uforudsigeligt, men ikke tilfældigt. Altså at der bag den tilsyneladende tilfældighed skjuler sig en orden der har med bevidsthedens essens og selvudfoldelse at gøre.
I praksis ændrer det ikke på at virkeligheden er stabil og tilsyneladende eksisterer uafhængigt af bevidstheden. Men i vores fortolkning af livets oprindelse, bevidsthedens oprindelse og den måde vi forholder os til ting som sindets helbredende kraft og meget andet, da åbner den optik jeg tilbyder nogle helt nye døre.
Det er en meget principielt diskussion med vidtgående konsekvenser. Men starten på den handler om at videnskaben må lave en indrømmelse: Nemlig at videnskaben reelt ikke kan sige om atomer er bevidste, og dermed uforudsigelige, eller om de vitterligt er styret af vilkårlighed og tilfældighed. Der findes ikke noget FYSISK eksperiment som kan bevise dette. Men det kan meget vel tænkes at der findes et filosofisk argument eller et PSYKOLOGISK/BIOLOGISK eksperiment som kan afvise at den traditionelle fortolkning af tilfældighed som noget egentligt, simpelthen ikke KAN være sand.
Nu er jeg med. Det svarer fint til mit eget verdensbillede. Jeg må vist hellere få læst din bog.
Det lyder godt. Du kan kontakte mig direkte på rolf@bjergager.dk hvis du ønsker at købe et eksemplar.